Anmeldelser af "Mit Toscana"

Dagbladet Holstebro
1. septeber 2007

En kærlighedserklæring til Toscana...
Læs anmeldelsen

Berlingske Tidende
16 juni 2007

Af Jan Hedegaard
"Tosca er skabt af Gud - efter Michelangelos anvisninger, " noterede allerede Mark Twain, da han besøgte Italien på sin Europarejse hen mod slutningen af 1800-tallet.
Og man må sige, at Rie Boberg ikke rigtig gør noget for at dementere det.
Rie Boberg tager sine viljeløse læsere med på en underholdende og veloplagt rundvisning i sit eget, persolige Toscana, hvor hun har boet i 26 år som olivenbonde, og synsvinklen er overvejende gastronomisk, selv om vi - bevares - ikke undgår at berøre kunsten og kulturen.
Her er glimrende gastronomiske anvisninger at hente - på alt fra pasta til oksekød i Brunello di Montalcino.
Og må vi så lige have lov at tilføje, at dette også er en, stor flot illustreret bog til en absolut rimelig pris.
God til prisen - og mere til.


Politiken
16 juni 2007

Af Thomas Harder
Nyttig og smuk bog om Toscana kommer hele vejen rundt i regionen. Der er som bekendt mange smukke og historisk interessante steder i Italien og det øvrige Europa, men der er næppe nogen af dem, der har samme stjernestatus som Toscana.
Det kan man undre sig over, men man kan også vælge at se forklaringen i Toscanas sjældne, lykkelige kombination af betagende natur og kultur på højt niveau, verdenshistorie i lokalhistorien, litterære og andre myter og en livskvalitet, der tilsyneladende er lige så høj som middelaldertårnene i San Gimignano.
Rie Boberg har i 26 år nydt det privilegium at bo på landet i Toscana, hvor hun ernærer sig som olivenbonde, rejseleder, forlænget arm for folk, der lige står og mangler en marmorblok fra Carrara eller et bronzestøberi, som rådgiver for de mange danskere, der ligesom englændere og andre nordeuropæere i årevis har opkøbt toscanske landhuse, og som forfatter til smukke og nyttige bøger om olivenolie og ost.
Alt sammen aktiviteter, der har givet hende god mulighed for at komme rundt i regionens landskaber og tæt ind på livet af folk i de små og mellemstore byer, som i et par tusind år er blevet formet af - og selv har formet - regionens historie.
'Mit Toscana' er formet som en række rejser rundt i Toscana, fra havet i Vest til Appenninerne og fra Cinqueterre, La Spezia og Carrara i nord til Montalcino, Maremma og Cortona i syd.
Det gør bogen til nyttig og inspirerende læsning for dem, der planlægger en rejse til Toscana, eller bare drømmer om den, og den giver samtidig et levende og anskueligt indtryk af, hvor store forskelle der er på de forskellige dele af regionen.
Den store Historie interesserer ikke Rie Boberg så meget som anekdoterne og de personlige oplevelser og iagttagelser, men hun har øjnene med sig og lader til at have det fornødne kontakttalent, og desuden har hun et passende historisk og kulturhistorisk skelet at hænge det hele op på, så bogen lykkes på bedste vis.
'Mit Toscana' er ikke bare endnu en smuk bog til sofabordet - selv om Anne-Li Engströms billeder i sig selv gør den til en bog, som man gerne vender tilbage til - men en bog, som faktisk fortæller noget relevant om Toscana gennem tiden og i vore dage, fra bankfolkene og væddeløbstosserne i Siena til det lillebitte jødiske samfund i Pitigliano og de beredne hyrder i Maremma.
De mange opskrifter på toscanske specialiteter, der præsenteres rundt om i bogen, er et ekstra plus.


Weekendavisen
15 juni 2007

Af Lars Bonnevie
Kaffebordsbøger som ikke behøver at læses, men som bare kan nydes for deres udvortes og indvortes udstyr, bør der også være plads til en gang imellem, og her er et par stykker af slagsen.
Lars Boesgaards bog om Provence og Rie Bobergs om Toscana er bestemt et herligt skue med alle deres fremragende fotografier fra det jordiske paradis, hvor solen altid skinner, faldefærdige rønner tager sig maleriske ud, maden er helt i top og lokalbefolkningen venlig og gæstfri over for fremmede, især hvis de har penge nok og ikke kommer sejlende fra Nordafrika.
Boesgaard er direktør for Gyldendal Fakta og har sat et gammelt landhus i Provence i stand; og Rie Boberg er gift med maleren Jørgen Boberg, så de har sikkert grund til at føle sig hjerteligt velkomne. Indholdet i deres bøger er for det meste fyld mellem fotografierne og hæver sig sjældent over det gængse, hvor solen altid skinner osv., men jeg vil dog fremhæve, at Rie Boberg, der har boet i 26 år i Toscana, skriver underholdende og er godt inde i egnens historie, sæder og skikke, herunder ikke mindst madlavningen, som hun diverterer læseren med nogle spændende opskrifter på.
Er en ny Janet Ross undervejs?
Det håber jeg.
Der er ingen tvivl om, at begge forfattere er fascinerede af de lokaliteter, hvor de har valgt at slå sig ned, især hvad æstetikken angår.
Og al denne nydelighed giver mig lyst - absolut ikke til at bosætte mig hverken i det grundigt koloniserede Provence eller i Toscana - men til at tage et smut ud på det ydre Nørrebro, hvor virkeligheden ikke er nydelig, men til gengæld både kan ses, høres og lugtes.
Når noget bliver alt for pænt, får jeg lyst til at kaste op, men det er naturligvis mit eget problem.
Det korte og det lange er imidlertid, at begge bøgers forfattere formentlig uafvidende kolporterer de fantasier, der i de senere år har lokket en masse nordboere sydpå med deres pensionsopsparing på jagt efter et autentisk liv, der aldrig har eksisteret.
Provences og Toscanas virkelighed ser ikke ud som på billederne; begge steder er hærget af onder i form af illegal indvandring, racisme, kriminalitet og korruption på højt plan; og tilværelsen er ikke altid rosenrød for de dejlige, uspolerede mennesker, hvis daglige trakasserier udlændinge sjældent kommer i nærheden af.
Således er der en indbygget usandfærdighed i foretagendet, der næppe vil genere bøgernes målgruppe, den velfriserede middelklasse, men som får undertegnede til at betragte dem med skepsis. Tandlægers venteværelser vil være et ideelt anbringelsessted.
Så er der mildt sagt mere at hente i den afdøde Harvardprofessor Annemarie Schimmels litterære og filosofiske tekster om orientalske haver....